Bøf Bourguignon

Bøf Bourguignon er en af mine favorit opskrifter fra Frankrig. For mig er det essensen af det franske landkøkken, og Bøf (Beuf) Bourguignon smager af Frankrig. Denne opskrift er afprøvet som hovedret til Astrids 18 års fødselsdag. Det er en god ret hvis der er mange gæster.

Bøf Bourguignon til 6 personer:

Det er vigtigt at smage til i processen, og alle mål er omtrentlige.

  • 1 kg okseklump eller lignende skåret i terninger (3×3 cm)
  • 1/2 flaske rødvin, gerne en frugtig en af slagsen
  • 4 laurbærblade
  • 1 god kvist frisk timian (en lille tsk. hvis det er tørret)
  • 200 g. bacon (jeg foretrækker et helt stykke, som jeg selv skærer i små bjælker)
  • 2 skalotteløg
  • 3 store løg
  • 6-8 gulerødder
  • 3 fed hvidløg (efter smag)
  • 250 g. champignon
  • revet skal af en lille økologisk citron.
  • Evt. lidt citronsaft til at smage retten til
  • 1 lille dåse tomatpure
  • 1 bundt persille
  • Toppen af en porre eller to
  • ca. 5 dl. bouillon
  • ca. 3 spsk. mel til jævning
  • evt. 30 små perleløg
  • smør eller olie til stegning

Bøf Bourguignon, fremgangsmåde:

Hvis du er i god tid, er det en god ide og lade kødet trække i rødvin natten over, men retten kan udmærket laves uden trækketid, så kommer rødvinen bare i retten undervejs.

Kødet kommes i en stor skål, sammen med timian og laurbærblade. Hæld rødvin over så det dækker kødet. Lad det trække 12-24 timer.

Næste dag steges skæres bacon i små stave og brunes på panden. Fedtet fra baconen bruges til at brune grøntsagerne i (løg, skalotteløg, hvidløg og gulerødder).

Kødet vendes i mel og brunes på panden. Man kan også brune kødet uden mel, og lave en meljævning, som man senere bruger til at jævne retten.

Kød, grøntsager, rødvinslage og bouillon kommer i en passende gryde og sættes over blusset. De resterende krydderier, citronskal, porretop og persille tilsættes og retten simrer 2,5 – 3 timer til kødet er mørt.

1/2 time før retten er færdig, tilsættes champignon, som forinden er skivet og ristet på panden, ligesom eventuelle perleløg tilsættes.

Retten smages til med salt, peber og evt. citronsaft.

Retten pyntes med hakket persille og serveres med kartoffelmos eller brød.

Hansens Formbrød

Brød

Sure Bønner

Tips:

Kan laves dagen forinden, det bliver den bare bedre af. God til frysning. Ris kan også bruges som tilbehør i en snæver vending.

Sure Bønner, Tomatsalat eller lignende kunne følge retten.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

16 + fifteen =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.