Terres Major er en fremragende okse udskæring, som ofte kan købes til en fornuftig pris. Skal den på grill eller tilberedes Sous Vide?
Det må komme an på en prøve, så en lørdag gik vi i gang med at afpudse 5 stk Terres Major for sener m.v. Udskæringen kommer fra forbenet og udskæres af boven. Det er meget forskelligt hvor pænt rensede de er. Vægten er omkring 3-400 g per styk. Portionen passede til 5 voksne og to børn.
Tilberedning af Terres Major
Sous Vide:
2 af de 5 Terres Major stykker gives lidt salt en times tid før vakummering .
Vakummeres og sættes over i Sous Vide opsætningen.
Efter nogen overvejelse, gennemgang af flere websider og kogebøger, kom jeg frem til at en kogetemperatur på 56 grader, og en kogetid på 3 1/2 time, kunne være et godt bud på tilberedning af Terres Major, Sous Vide.
Efter Sous Vide behandlingen, blev stykkerne brunet på en hed pande i en blanding af smør og rapsolie. Bruningen var ca. 1 minut på hver side – så kort som muligt.
Serveres umiddelbart efter, skåret i skiver med et drys salt og peber.
Grill:
De tre resterende Terres Majorstykker blev saltede et par timer før tilberedning.
Selve grill behandlingen, er 14 minutter, i weberen med direkte varme og låget på. Stykkerne vendes 3 gange under vejs, og hviler ca 10 minutter efter stegning. Hvis kødet ønskes mere rødt kan en samlet stegetid på 10-12 minutter anvendes.
Serveres skiveskåret med et drys salt og peber.
Hvilken tilberedning var bedst?
Sous Vide eller Grill?
Panelet af gæster og snitterboys var enige, Sous Vide er marginalt bedre, men det skal ikke fraholde en at lave Terres Major på grill, det er stadig en dejlig oplevelse.
Vurderingen er sammenfattet i skemaet nedenfor:
Sous Vide | Grill | |
Mørhed | Bedst | |
Saftighed | Bedst | |
Stegeskorpe | Bedst | |
Samlet smag og oplevelse | Bedst |
Her er lidt flere billeder af Sous Vide processen:
Kødet blev serveret med små nye kartofler, salat, hjemmelavet Bearnaisesauce, dejlig brun sovs til børn og barnlige sjæle.
Kødet er købt hos Mr.Beef.dk – Jeg har købt diverse udskæringer hos Mr.Beef og har altid været godt tilfreds. Der er god sammenhæng mellem pris og kvalitet.
Det hele sad lige i skabet.
Heldigvis udelukker det ene ikke det andet, men i den samlede oplevelse var det helt klart sous vide som vandt.
Tak for din positive kommentar, det var i sandhed en spændende aften.