Aspargessuppe – Den ægte vare

Aspargessuppe – Den ægte vare

Aspargessuppe lavet med friskkogte hvide asparges er en himmelsk mundfuld, der bringer smil på læberne hos bordets gæster. Den ægte vare er en oplevelse, som bør prøves.

Jeg kan godt lide aspargessuppe, og har prøvet flere metoder med henkogte, ligesom jeg har prøvet at pifte poser og frosne aspargessupper op med fløde og andet godt. Det kan blive en ok ret, men stort bliver det aldrig.

Aspargessuppe – Gem dine asparges rester
Hvide asparges med Hollandaise Sauce og rejer - Mums
Hvide asparges med Hollandaise Sauce og rejer – Mums

I løbet af den sidste måned har vi spist mange grønne og hvide asparges. Skræl og lidt kogevand fra de hvide  samt enderne fra grønne og hvide asparges var samlet sammen i en pose i fryseren. Disse rester var udgangspunktet for en ”aspargesfond” som var grundstenen i suppen.

 

 

 

Aspargesfond:

Resterne fra 6-10 bundter hvide og grønne asparges sauteres i en gryde uden de tager farve. Der tilsættes 1,5 liter vand og de koger i en times tid. Aspargesfonden sis gennem en stofble, og når det er kølet lidt af, klemmes de sidste safter ud af de udkogte asparges. Jeg havde ca. 1 liter fond tilbage.

Aspargesfond kogt på rester
Aspargesfond kogt på rester
Aspargessuppe til 4 personer:

600 g hvide asparges
1 liter aspargesfond
50 g smør
3 spsk. mel
salt og peber
evt. en sjat piskefløde

De hvide asparges skrælles, og enderne knækkes af (Så er du i gang med at samle asparges rester til en ny portion). Asparges koges i 4-6 minutter, så er de møre med lidt bid. (Kogevandet kan også gemmes til en ny gang fond). De kogte asparges skæres i mund rette stykker. Smørret smeltes i en gryde og melet røres i som til en normal opbagning. Aspargesfonden røres i lidt af gangen indtil suppen har en passende konsistens og koges igennem. Smages til med salt og peber. 1 minut før servering tilsættes de kogte asparges. Jeg havde købt piskefløde til at afrunde suppen, men jeg valgte at lade være. Den var lækker uden fløde.

Så er der aspargessuppe – Den ægte vare – Bon apetit

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

20 + 17 =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.