Råstegte kartofler i ovnen – i april med Ramsløg
Råstegte kartofler i ovnen er en klassiker i vores hjem. Det er en fantastisk måde og lave kartofler. Velsmagende, nemme og kan varieres efter behag – prøv det. Her i april kan du prøve udgaven med Ramsløg.
Råstegte kartofler i ovnen (4 personer):
- 1 kg skrællede kartofler ( Nye kartofler skylles grundigt og bruges med skræl)
- 3 fed hvidløg skåret i skiver (eller 20 blade Ramsløg hakket)
- en god sjat olivenolie
- salt og peber
Fremgangsmåde:
Kartoflerne skæres i både og vendes i olivenolie. Kartoflerne lægges i et fad eller bradepande på et stykke bagepapir, så de ikke sætter sig fast. Salt peber og hvidløg drysses over og kartoflerne kommer i ovnen ca. 1 time ved 175 grader varmluft. Rør i kartoflerne et par gange så de bliver stegt ensartet. De skal gerne have lidt skorpe når de er færdige.
Dette er grundopskriften som de er lavet mange gange i vores køkken. Der er utallige variationer. I stedet for hvidløg kan man krydre med timian, Mexico mix, eller andre krydderier du synes passer til kartoflen eller retten de skal serveres med.
Råstegte kartofler i ovnen – i april med Ramsløg
Krydring med Ramsløg ligger lige til højrebenet. Det er Jesper Holk der fandt på denne glimrende ide. April er jo sæson for Ramsløg så det er nu den skal prøves. I stedet for hvidløg bruges ca. 20 blade Ramsløg.
Serveret til alt muligt, kød og fisk som dagens kartoffel. Kartofler elsker en lille sovs eller dip 😀