En legendarisk middag

En legendarisk middag

En legendarisk middag er en sjælden mad (og vin) oplevelse, der indtræder når kærlighed, råvarer, tilberedning, selskab og sikkert mange andre faktorer, går op i en højere enhed.

En legendarisk middag kan skabes, når der laves et godt forarbejde, og der anvendes byggeklodser fra andre legendariske middage, samt guds hjælp og lidt håndkraft.

Derfor satte jeg mig i hovedet at skabe en legendarisk middag – og det lykkedes!

Opskriften på en legendarisk middag

Man sætter sig ned på en dejlig dag, et dejligt sted. I dette tilfælde med Jesper min gode ven og i dette tilfælde medkok. Vi satte os i haven på en solskinsdag, med en Dark & Stormy og fandt hovedlinierne.

Jesper og 2 Dark & Stormy - Den anden er til mig
Jesper og 2 Dark & Stormy – Den anden er til mig

Efter nogen tid og nogle tekniske drøftelser, var vi klar til at gå i køkkenet.

Hvide asparges med sauce mousseline.

Det er forår og asparges sæsonen er i gang. Hvide asparges er helt fantastiske når de er tilberedt friske og det var klart at hvide asparges skulle på menuen. Hvide asparges med sauce mousseline. Denne ret fik jeg første gang i Epernay, en af de vigtige byer i Champagne. Jeg fik den som forret på en Michelin stjernerestaurant. Selvom det er mange år siden, kan jeg stadig fremmane billedet af den tallerken.

Hvide asparges med sauce mousselline
Hvide asparges med sauce mousseline
Peberbøf serveret med Vintage portvin

Så var der hovedretten. Peberbøf serveret med Vintage portvin. Ud over sine mange andre kvaliteter er det en herlig herreret. Retten huskes fra en fantastisk 30 års fødselsdag hvor vi fik retten. En del gæster troede at det var rødvin, men med sine 24% fik effekten sat sig på fødselsdagsselskabet. Min hukommelse siger det var Nieport Vintage Portvin 1982.

Peberbøf a la Hansen
Peberbøf a la Hansen
Mousse au citron

Desserten var svær. Jeg er ingen stor dessertkok, og jeg har aldrig lavet en legendarisk dessert. Jeg havde et par i tanken, en middag hos Bo Jacobsen, og en desserttallerken stor som et lokumsbræt fra Frankrig, men det virkede for svært. Valget faldt derfor på en afart af min barndoms dessert citronfromage. Vi er mange der holder af Brdr. Price og deres madlavning. Og valget til dessert faldt på deres udgave af citronfromagen – Mousse au citron.

Mousse ou citron - en afart af citronfromage - let og lækker
Mousse au citron – en afart af citronfromage – let og lækker

Mousse au citron levede op til forventningerne.

Blev det en legendarisk middag?
For mig er svaret ja!
Men spørg hellere de andre deltagere.

2 tanker om “En legendarisk middag”

  1. vi har efterhånden nydt meget god mad sammen. noget er så ekstra godt. det er dette et godt eksempel på.

    når forventningens glæde, tryllerierne i køkkenet over et glas vin mens verdens situationen klares og resultatet går op i en højere enhed ja så bliver det en god dag og en legendarisk middag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three × 3 =

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.